MTB på Fanø - en fed oplevelse

MTB på Fanø - en fed oplevelse

 

Fanø er fantastisk til MTB. Det er en fornøjelse at køre rundt i det varierede landskab som er en skøn blanding af strand, klitter, eng, skov, grusveje, asfalt og kræver en hel del teknik for hele tiden at finde "bid" på underlaget.

Der er ikke så mange afmærkede ruter og mange steder er "heste-stier" det tætteste man kommer på en afmærkning. 

En god tur er fra færgelejet på Nordby og ud af Batterievejen som fører ud forbi Fanø Efterskole og ud i området med de tre vindmøller. Her kommer man ud på Fanø's nordspids og kan deje tilvenstre ind over et skovområde med små snoede stier. På et tidpunkt kommer man ud i lysningen og kan følge landmandens hegn rundt og over imod det som hedder "Kiggebjerget" der er et af øens højeste punkter. Kan man godt lide stigninger er det lidt krævende her, da "bjerget" starter lige efter et skarpt højresving.

Fra Kiggebjerget kører man stejlt ned igennem skoven og over mod skovområdet ved Nordby Skole. Her er et nyt system med smalle stier der fører ud mod grusvej, som fører os videre over mod et fantastisk naturområde der hedder "Postens have". Man drejer til højre ind gennem "haven" og videre ud mod Fanø Bad. På et tidspunkt kommer man ud på en af betonvejene (tyskerne byggede under krigen) og kører videre ned langs Fanø Golfbane. Ude på astfaltvejen drejer kan til venstre og kører nu ca. 3 km på cykelsti.

Ved skovsneppevej drejer man til højre og kører ind mod Torp Plantage og kommer på et tidspunkt ud på Nybyvej. Her rammer man det højeste punkt, hvor vejen går meget stejlt nedaf. For enden nedstigningen drejer man til venstre ud af grusvejen Vingaf og kommer til sidst ud ved købmanden i Rindby.

Herfra er der igen et kort stykke med cykelsti i retning mod stranden. Man kører næsten helt ned til stranden og lige før Stoppestedet drejer man til venstre ud af grusvejen Helmvej og for enden videre over på en anden grusvej Havstien. Denne følges helt frem til den sidste badesti (badesti 17), hvor der drejes til venstre ud i klitterne.

Nu følges klitterne så længe man har fysik og teknik til det. Der kan være en del løs sand, men for det meste kan man få bid i cyklen. Når det passer ind drejes ud på stranden og man kører på det hårde sand ud mod Sønderho, hvor der drejes ind ved skiltet mod Pælebjerg. Herfra kommer man forbi strandsøer og den mest fantastiske natur. Der er stier i massevis og der er frit valg på alle hylder på vejen over mod Landevejen som er hovedvejen til Sønderho. Herfra kan man vælge at køre tilbage på cykelstien mod Rindby og efter 8 km dreje til venstre ind over grusvejen Gøgevej og tilbage mod RIndbyområdet eller direkte tilbage mod Nordby

Dette er en tur på ca. 35 km og kan selvfølgelig udvides ved at kører længere ud mod Sønderho og tage stierne på Syd/Østsiden på vejen hjem.

Det kan være svært at følge denne tur blot med beskrivelsen, men det er også mest tænkt som inspiration.

Undervejs bør man selvfølgelig indpasse oplevelser med en forfriskning på Fanø Bryghus og/eller en æggekage på Sønderho Kro Cool Husk også at stoppe i Postens Have og gå ind i skoven for at se om der skulle være en ugle eller andet spændene. Det samme gælder, når der er ræve eller dådyr lige når man kommer ud fra et krat eller lign.