Sæler på Fanø

Fanø - et paradis for sæler

En af de helt store oplevelser på Fanø er de store sælflokke.

Se og oplev dem på tæt hold i deres naturlige omgivelser ved den store sælbanke sydvest for Sønderho.

Det tager mindre en halv time at vandre ud til sælbanken ved lavvande, men man kan også være heldig at se dem allerede i havnen i Nordby. På en lille sandbanke ud for Krogaarden ligger der ofte sæler - sommetider 10 - 15 stk. 

Der er mange sæler i Vadehavet omkring Fanø. Man regner med, at der her findes omkring 3000 spættede sæler, som er den mest almindelige art.

Men også gråsælen er i stor fremgang. Sæ­len er fredet for jagt, og derfor er den ved at vænne sig til, at et møde med mennesker ikke be­høver at være farligt.

Sælerne er meget nysgerrige dyr, så man kan være heldig at kom­me tæt på dem. Pludselig dukker deres hoveder op af vandet i sejlrenden tæt ved hvor vi står - de er ligeså interesserede i os, som vi i dem.

Fra sidst på foråret begynder sælerne for alvor at indfinde sig på bankerne - hunnerne skal nemlig føde ungerne på bankerne i løbet af juni og juli måned.

En nyfødt sæl vejer omkring 10 kg. Ungen kan kun die, når sælerne de ligger på bankerne. Derfor er det vigtigt ikke at jage sælerne i vandet, hvad enten du kommer i fly, båd eller til fods.

Sælerne på Fanø kan opleves på sælsafari med båd til sandbanken ved Grådyb, eller til fods til Galgerevet.

Der er delte meninger om sæler, men de er en stor oplevelse for mange mennesker der måske ikke er så vandt til havet som man er, når man er vokset op med det.

Dog er der også en del som mener der er kommet alt for mange sæler og jeg er måske nok enig i det. For 20 år siden kunne man sagtens cykle til Sønderho eller Halen og fiske rødspætter - det kan man ikke længere. Ikke fordi forureningen er blevet større, men derimod fordi sælerne støvsuger havbunden rundt om Fanø. En voksen sæl skal bruge op til 50 kg fisk om dagen og hvis der så er op til 700 sæler omkring øen, siger det sig selv at der ikke er meget tilbage for lystfiskeren, der gerne vil fiske på saltvand Trist

Også miljøfolkene er enige om at bestanden er blevet for stor, men man er tilbageholdende med at regulere, da sælen er et klogt dyr som måske vil reagere på en regulering, men helt at holde sig væk.