Frøer - et spændende dyr
I Danmark findes otte forskellige frø-arter. Nogle af dem er almindelige i hele landet. Andre er sjældne og findes kun få steder. Nogle padder er lette at kende. Andre er mere vanskelige - de kan let forveksles med nærtstående arter.

Når man skal bestemme de forskellige padder, er det en stor hjælp, hvis man kender deres stemmer. Padderne har nemlig meget forskellige stemmer, og med lidt øvelse kan man lære frøerne og tudserne at kende ved hjælp af stemmen.

Det kan også være en god ide at lytte sig frem, når man er ude for at lede efter frøer og tudser. Man hører ofte padderne, inden man ser dem. 

På Fanø ser man mest den spidssnuede frø og bevæger du dig rundt i området omkring sommerhuset vil du støde på frøerne - ikke mindst hvis det lige har regnet. Husk frøen er fredet....så pas på den 

Mange steder i Sønderho kan man også støde på den lille strandtudse.

NB: Billeder af de andre frøarter kan findes på nettet ved simpel søgning

Grøn frø
er en stor, grøn frø. Den kan kun forveksles med latterfrøen, som dog kun findes på Bornholm. Grøn frø findes spredt i Danmark – først og fremmest i den sydøstlige del af landet, inklusive Bornholm.







Latterfrø
er en meget stor, grøn frø. Den ligner den grønne frø til forveksling, men latterfrøen bliver lidt større. Hele rygsiden er besat med vorter, farven er mere grumset og brunlig end hos grøn frø. Hunnen er større end hannen, og har en bred afrundet snude. Latterfrø findes kun på Bornholm. Her er den endda sjælden.





Spidssnudet frø
er en mellemstor, brun frø. Den ligner butsnudet frø og springfrø meget. Det bedste kendetegn er stemmen. Det lyder som om frøen siger ”wop-wop-wop”. Spidssnudet frø kan også kendes fra butsnudet frø på en relativ stor fodrodsknude på bagbenene. Spidssnudet frø er ret almindelig, men mangler bl.a. på Bornholm, Endelave og Ærø.

 




Butsnudet frø
er ret stor, med lysebrune til mørkebrune farver. Den ligner spidssnudet frø og springfrø, men kan bl.a. kendes på stemmen. Dens stemmer lyder som en bil, der kører langt væk. Butsnudet frø kan også kendes fra spidssnudet frø på dens lille fodrodsknude. Den findes i det meste af landet – dog ikke på Bornholm, Lolland-Falster, Møn og i Det sydfynske Øhav.

 




Springfrø
er en slank, mellemstor frø med spids snude og lange ben. Den ligner butsnudet frø og spidssnudet frø, men kan bl.a. kendes på de lange ben. På bagføddernes underside ses ret tydelige lyserøde tåled – det ligner næsten pigsko. Den findes i de sydøstlige dele af Danmark, men mangler i hele Jylland.

 




Løvfrø
er lille med glinsende, grønne farver. Den har store hænder og fødder med runde sugeskiver, som den bruger som sugekopper, når den klatrer omkring i træerne. Den er sjælden og findes enkelte steder i Øst- og Sønderjylland, Sydsjælland, på Lolland og Bornholm.

 




Klokkefrø
er mørk på oversiden og har strålende røde eller rødgule pletter på bugen. Som den eneste af vore padder har den hjerteformede pupiller. Den findes kun få steder i det sydfynske øhav, på Fyn og på Sjælland 

 


Løgfrø
er en lille, tyk frø med korte ben. Den er lysegrå til lysebrun med store mørkebrune eller sorte pletter. Den ligner en tudse, men kan kendes på de lodrette, katteagtige pupiller. Den findes hist og her i Jylland, på Lolland og Sjælland.

 




Grønbroget tudse
er stor og grå med tydelige grønne pletter og mønstre. Den kendes fra skrubtudsen på de gulgrønne øjne – skrubtudsen har rødlige øjne. Den findes først og fremmest i de sydøstlige dele af Danmark.

 




Skrubtudse
er mørk og kraftigt vortet. Øjnene er rødlige eller kobberfarvede med vandrette pupiller. Vore andre tudser har gulgrønne øjne. Den findes i næsten hele Danmark og mangler kun på nogle få øer.

 




Strandtudse
er lille og buttet med korte ben. Den er lysebrun eller olivenbrun og har næsten altid en gul rygstribe. Den lever spredt i det meste af landet, men er mest almindelig i Nordjylland og på Fyn.